Gå Grønt med Vegansk For Begyndere


Vi har gjort det let for dig at komme i gang med eller prøve den veganske livsstil af.

Om det er af sundhedsmæssige årsager, miljømæssige årsager, grundet dyrevelfærd eller noget helt fjerde, det er sådan set hipsomhaps, for let og tilgængeligt bliver det!


Vi giver dig derudover også muligheden for at Gå Grønt med to forskellige forløb, da du også kan vælge at en slank udgave af Vegansk For Begyndere.

Forløbet varer fire uger og det første af disse, skydes i gang torsdag d. 1 november!

Sidste tilmelding til forløbet er søndag d. 28 oktober.


Da det er første gang, har vi en helt speciel pris for deltagelse, nemlig 1495kr.*
Du sparer 500,00kr. da normalprisen er 1995 kr.

*Det eneste vi så høfligt beder dig om, er at du efter forløbet svarer på et kort spørgeskema, så vi kan forbedre os til næste gang.

Forløbet er for dig der: 

✔ går og leger med tanken om at blive veganer. Om det så er af sundhedsmæssige, mijlømæssige eller dyreetiske principper.

✔ gerne vil spise mere vegansk, eller som bare er nysgerrig på at spise og smage anderledes end du er vant til.

✔ ønsker at få rusket lidt i dine traditionelle kostvaner.

✔ gerne have nogle sundere vaner, som tilføjer mere energi og samtidig også gør at du sparer tid i din hverdag 
fordi alt, JA ALT, er sørget for dig her på forløbet.

 

Jamen så skal du ikke tøve med at sætte i gang.

Forløbet er ikke for dig der: 

- har brug for et quick fix

- ikke har lyst til at spise sundere og grønnere

- forventer at vaneændring sker fra dag til anden. Det er en proces, men vi kan love dig for at du bliver holdt i hånden hele vejen

Vegansk For Begyndere 

 

Du kan forvente, at du under de fire uger vil slippe af med tvivlen om hvorvidt den veganske kost er ernærings- og smagsmæssigt tilstrækkelig - eller tilfredsstillende!

Hvis du går og tror at det er mere tidskrævende, kan du også regne med at du bliver overrasket, selvfølgeligt positivt.
Dette har nok også noget at gøre med at vi har sørget for at alle opskrifter (morgen, middag og aften) er lavet og indkøbslisterne skrevet.

Til sidst; er det dyrere?

Nej det er ikke dyrere.

Dette er der også taget højde for, både fordi du selv har mulighed for at vælge om det skal være økologisk eller ej, men også fordi der er taget højde for madspild.

Hvis du skærer ned på madspild, jamen så sparer du penge og skåner samtidig miljøet, bonus!

Løbende vil du få guides til forskellige veganske alternativer til fx mejeriprodukter, du vil blive beriget med viden om vitaminer, mineraler og næringsstoffer (herunder proteiner), du vil blive loadet med tips og tricks til smagssætning.

Til sidst vil du også få hjælp og guidance til hvad du kan gøre i sociale sammenhænge både i det private, men også en lang række af steder du kan spise ude på restauranter eller få take-away.

 

Easypeasy.

Vegansk-spaghetti-bolognese_008.jpg

Hvad får jeg? 

Du får 3 opskrifter dagligt (morgenmad, frokost og aftensmad) og en ugentlig indkøbsliste. Alt er beregnet, så du er sikret at få den energi du har brug for, herunder proteiner og næringsstoffer. Dette er selvfølgelig også gældende på SLANK udgaven!

✔ I løbet af ugerne vil du tilegne dig en masse erfaring med at lave vegansk mad. Der er stor variation i de sammensatte måltider. Du vil opleve forskellige kulinariske køkkener og et hav af forskellige råvarer, krydderier og tilberedningsmetoder.

✔ Samtidig sørger vi for at du bliver overrasket over smage, mæthed og tilfredsstillelse af ”bare” grøntsager, som forhåbentligt vil sætte sig som et positivt præg til dine fremtidige kostvalg.

✔ Du vil få muligheden for at indgå i en Facebook gruppe, hvor du møder de andre deltager der starter forløbet samtidigt med dig. Her kan du, fuldstændig frivilligt, dele erfaringer og/eller stille alle de spørgsmål du måtte have til os men også indbyrdes i gruppen. Samtidig giver det også muligheden for at du på længere sigt, efter de fire uger, fortsat kan snakke med og om hvordan den veganske livsstil har sat sig præg (eller måske også endt brat).

✔ SLANK PÅ VEGANSK

Du kan også vælge Vegansk For Begyndere - SLANK udgaven, hvis du kunne tænke dig, at smide et par ekstra kilo, samtidig med at du bliver beriget med en masse veganske smagsfulde retter. Alt er beregnet og beskrevet – det kunne faktisk ikke blive lettere eller sundere for dig!

Dette lærer du på 4 uger

Modul 1:

I den første uge er der fokus på de mere basale ting. Der vil du f.eks. lære hvordan du kan lave din egen plantemælk og få nogle gode alternativer til smør. Desuden vil du få noget information om hvor dine proteiner kommer fra, og der vil også være fokus på D – og B12 vitamin som er de to vitaminer der er mest omtalt når det kommer til at spise plantebaseret.
Der sker også nogle ting i kroppen når man skifter til en mere plantebaseret kost. Dette har vi også haft for øje. Derfor er der i denne uge også fokus på vaneændring, men også på mæthed og fordøjelse herunder fibre.

 

Modul 2:

I uge 2 vil vi give information om hvordan du kan bage uden æg og hvilke alternativer der er her til. Du vil også lære om vigtigheden af fedtstoffer i din kost, både fra forskellige kilder men også hvor vigtige de er for optagelse af forskellige vitaminer. Til sidst vil denne uge også være ugen hvor du bliver beriget med smag. Du vil blive meget klogere på hvordan du kan få ting til at smage af mere og af ”tilfredsstillelse”. Tilfredsstillelse handler for mange om at få umami smagen med ind i måltidet, da det oftest er den vi forbinder med kød. Og hvordan gør man nu lige det når maden er plantebaseret? – Det skal vi nok gøre dig rigtig klog på  

 

Modul 3:

OST! Åhhh, åst.. Hvad kan man gøre i stedet? Hvilke erstatninger er der? Og hvordan laver man sin egen? Uge 3 er ugen hvor du får information om dette. Du vil få hjælp til alternativer og guide til veganske oste, men også fif til hvordan du laver din egen ”åst”. Der bliver også lagt fokus på calcium denne uge og hvordan du forsikrer dig at du får den calcium du skal bruge, uden et glas mælk eller ost på brødet dagligt.

Vi er over halvvejs i forløbet og tænker du har brug for stille og roligt at få noget hjælp til hvordan du står på egne ben. Så i denne uge vil du få tips og tricks til hvordan man er vegansk på farten. Hvad har du af muligheder når det skal gå stærkt? Og hvilke ”lommetriks” er gode at huske på, også når man skal lave en madpakke

 

Modul 4:

Det er den sidste uge og der går ikke længe før at du skal spise ude. Vi deler erfaringer og viden om hvordan man kan klare sociale arrangementer men giver dig også et hav af muligheder for hvor du kan spise, både på restauranter, cafeer og take-away, men også hvad du kan kigge efter eller spørger efter på menuen. Samtidig får du fif til hvordan du kan slippe for at hoppe i de mindre sunde fælder. Der er nemlig ikke altid en grøntsagshav af muligheder, nogle gange skal man lige vide hvor man skal lede.

Hvad kan jeg når forløbet er slut?

Fire uger giver dig ikke kun en smagsprøve, men det giver dig erfaringer, viden og forhåbentlig blod på tanden for at få en mere plantebaseret og måske helt vegansk hverdag.

Vi forventer at du efter denne tid er blevet beriget med de redskaber der skal til, for at du nemt og enkelt kan navigere rundt i de forskellige muligheder og alternativer der findes. Men også viden til hvordan du skal komme udover forskellige udfordringer, som f.eks. julefrokosten, madklubben eller togturen til familien i Jylland.

Klassisk lasagne-vegansk_008.JPG

De fire uger vil også have givet dig rig mulighed for at få øvet dig i at arbejde med en masse forskellige grøntsager, krydderier, smage og tilberedningsmetoder. Du har derudover også fået erfaring med planlægning af både morgenmad, frokost og aftensmad og inddraget ”mindre madspil” i samme aspekt.

Når vi slipper dig har du en masse lækre opskrifter med dig, hvor kun fantasien sætter grænser for hvad du kan vider udvikle og mixe og matche – og skulle det være en af de dage hvor du ikke har tid og/eller overskud til selv at stå i køkkenet, jamen så er listen lang for steder du kan tage hen og få dit veganske fix.

Hvordan foregår det? 

Forløbet foregår online og vi starter mandag d. 22 oktober!

Sidste tilmelding til forløbet er søndag d. 21. oktober.  

Alt materialet vil være tilgængeligt for dig, altid. Dette gælder også den gruppe du er i på Facebook, så I vil kunne vidensdele før, under og efter. Hver uge modtager du en indkøbsliste og den kommende uges madplan med alt hvad den indebær. Dette vil du få adgang til via mail og link.

Vegansk For Begyndere 

Vælg mellem Basic udgaven eller SLANK udgaven

Vegansk For Begyndere

1495 kr.

 

 

Gå Grønt med Vegansk For Begyndere - 4 ugers forløb! 

Modtag madplaner og Facebook-gruppe netværk. 

 

SLANK udgaven

Slank udgave

1495 kr.

Kunne du tænke dig at smide et par ekstra kilo, samtidig med at du bliver beriget med en masse veganske smagsfulde retter? Så er dette kursus lige det du har brug for! 

Hvem er vi 

IMG_3247.jpg

Maria Engbjerg

Maria Engbjerg er stifteren af madbloggen Vanløse Blues. Vanløse Blues er en af Danmarks førende indenfor vegansk mad og blev i 2017 kåret som årets veganske blog! Desuden er Maria forfatteren bag tre kogebøger: ”Geniale grøntsager”, ”Velsmagende vegansk & vegetarisk” og ”sunde skåle”. Maria har stor succes med at undervise i vegansk madlavning på sine egne workshops og højskoler, disse kan du finde på www.vanloseblues.dk.

Det er ikke en overdrivelse at sige at Maria brænder for mad! Mad der er visuelt appellerende og som er fyldt med smag. En smagsfest, ville hun sige.

Hendes vision er at gøre vegansk mad tilgængeligt, spændende og bare mindst lige så let at lave. I sidste ende er det at komme til bunds med nogle af de fordomme om at vegansk mad er dyrt, besværligt, smagsløst osv. For det er det bestemt ikke, især ikke når Maria står for opskriften!

 

Ninni Kjær

Ninni Kjær er kandidat i Fødevareinnovation og Sundhed, med speciale i 'Den Plantebaserede Kost'. Lige nu arbejder hun ved siden af Plantepassion som ”Food Coach” hvor hun hjælper og inspirer individuelle til at finde balance med maden igennem kostomlægning og motiverende samtaler. På siden www.ninnikjaer.com – kan du desuden finde hendes blog hvor hun jævnligt gør relevante emner på baggrund af de seneste studier, indenfor sundhed, livsstil og velvære ”spiselige” for læseren.

For hende er det vigtigste at en kost ikke handler om hvad man ikke må, men i stedet handler det om at finde en balance der giver mening og som gør det muligt at efterleve og tilegne sig en vedvarende sund livsstil.

BLOGBILLEDE.png

Ofte stillede spørgsmål

Ved andre spørgsmål skriv da til os på: vanloseblues@gmail.com

Kan jeg være med selvom jeg spiser kød?

Ja – det kan du vel? Det er helt op til dig hvor striks du vil følge planen. Vi opfordrer dig dog til at tage udfordringen op, og mærke efter og få erfaringer med hvordan det er at være kød og andre animalske produkter foruden.

Kan jeg få adgang efter forløbet?

Ja adgangen og link er dit for evigt. 

Kan jeg være med selvom jeg ikke bor i København?

Du kan være med hvor som helst fra. Bare du har internet, køkken og mulighed for at handle ind

Kan jeg være med selvom min familie stadig spiser kød?

Alle opskrifter og indkøbslister er lavet til en person. Så du kan sagtens have resten af familien på en anden kostplan. Eller du kan ”gange” det hele op, og tilføje kød til de andres måltider hvis dette måtte være nødvendigt.

Kan jeg være med selvom jeg er gravid?

Du kan sagtens være med selvom du er gravid! Måltiderne er ernæringsmæssigt sammensat så alle behov bliver dækket, men stadig tage de tilskud der anbefales såsom folic acid. Dog skal du selvfølgelig ikke vælge slank udgaven.

Kan jeg være med selvom jeg ikke kan tåle gluten og/eller laktose?

Hele planen er gluten og laktosefri, så mon ikke!

Kan jeg være med selvom jeg aldrig har prøvet at spise vegansk?

Du kan sagtens være med selvom du aldrig har spist vegansk. Så længe du er klar på at prøve nye ting af! – Det bliver bare ekstra spændende

Kan jeg være med selvom jeg ikke kan tåle nødder?

Der vil være nogle opskrifter hvor der er nødder med. Dette kan skiftes ud. Men er det tilfældet, så sender du os en mail, og så skal vi nok give dig information om hvordan du spiser vegansk uden nødder!